Jeg er enig med Jens: Hold din dremel væk fra uret !
På et blankt stålur kan du komme mindre ridser til livs ved at påføre Autosol med vatpinde og pudse efter med en god bomuldsklud.
Hvis du skal polere børstede stål overflader, så kan du anvende den grove side af en skuresvamp. Er det meget groft, så gøres det uden vand, og er det lidt finere, så putter du vand på skuresvampen. Vigtigt er det dog, at du arbejder helt i linie med urets børstede linier !
Du kan også købe en titanium refinishing pen. Den kan anvendes på både titanium og børstede ståloverflader. Den er super effektiv, så du skal være lidt varsom med, hvor hårdt du trykker, og du skal arbejde i lige lange strøg med urets linier.
Satinerede overflader er for fine til at du selv kan gøre noget ved dem.
Denne lænke var rigtig medtaget. Claspen har fået stor tur med skuresvamp, Autosol og til sidst Cape Cod for glans. Hvert enkelt lænkeled har fået en tur med en titanium refinishing pen og derefter Autosol og til slut stålrens.
Denne lænke, i en titaniumslegering med Brightz og Diashield, havde nogle brugsspor som let kunne fjernes med Autosol.
Min MM300 havde små swirls på urkassen. Den er blevet vasket godt, har fået flere lag Autosol og stålrens, så den nu ser godt ud. De satinerede horn har jeg holdt mig fuldstændigt fra ! Urkassen har ingen ridser, men der er et par spejlinger af mine armhår ...