Gennem flere år har dette ur været "mit pæne ur".
På det danske forum har vi haft lidt venskabeligt drilleri, hvor folk har sagt: "Jamen det skal da på en alligator rem" og "Det er flottest på en læder rem" osv. osv.
Da besluttede jeg, at "give dem alligator rem", og vise dem, "Hvor David købte øllet" - og forærede mig selv nedenstående klokke, som jeg bærer i aften.
Et par lidt bedre billeder af klokken:
Det er en "Speedmaster Enamel limited", produceret i 99 eksemplarer, med den Frédéric Piguet producerede kaliber 3320, der er kronometer justeret i 5 positioner.
Uret er en kolonnehjuls kronograf, og værkets broer er polerede med anglage og er samlede med blånede skruer.
Det er rhodium platineret og dekoreret med koncentriske geneve slibninger.
Rotor er af platin med samme finish som værket, og er yderligere dekoreret med en Hippocampus medaljon i 18 karat guld.
Skiven er emalje og bærer påskriften No. 23/99.
Med venlig hilsen - Geodoc_DK