Eterna var tidligt ude med stor sekundviser, hvor mange stadigt kørte subdial sekund. 1948 er absolut et bud, men den viste i linket (som er fremragende tak siggen7) fra1948 er jo en automatic - med en af Eternas tidlige bumper automater som værk, og den som spørger viser, tror jeg er manuel.
Vi må ha at vide hvad kaliber nummer er - og i mangel af det kan et godt bagside billede af teksten dér, måske bringe os nærmere. Jeg vil sige at de kugle markeringer hvor der ikke er romertal, passer flot med 1948 men de kan også være 1945 eller 1952. Værk kaliber, vil sige os en del mere.
Derudover? Jeg kan tro den har fået skiftet krone under sin lange levetid. Det kan man - hvis jeg har ret - leve med, eller man kan skifte til en lidt mindre krone evt med buet/rund top, som jeg tror den har haft.
Resten ser helt originalt ud, jeg ville absolut ofre nyt glas/acryl på den, og selv give den en let oppudsning med let slibemiddel (inden glas skiftet)
Visse glas kan reddes med det man pudser keramikkomfur med (uha forstås det på norsk?) - lette slibemidler til biler - polywatch special middel - eller - og det bruger jeg ofte fordi jeg har det ved hånden (og munden) tandpasta - det tager lidt længere tid - men det tager de fleste ridser. Dette skal dog nok ha nyt glas, og herregud, 300 kr er det ur jo værd
vh